Om os

I Århus Kommune er der 48 folkeskoler, herunder 2 specialskoler og 18 privat og friskoler. Der er 58 sogne og dermed et tilsvarende antal kirker. Skolen og kirke har børnene til fælles. Såvel skolen som kirken er med til at give børnene dannelse, livsmod og identitet. Skolen og kirken har tillige det indhold fælles, der indgår i faget kristendomskundskab. Skole-Kirke-Samarbejdet har siden august 1997 været etableret med kontor, faste kontortider og to ansatte projektmedarbejdere, en lærer og en teolog.

Formålet er at styrke skole-kirke-samarbejdet omkring den lokale skole og den lokale kirke. Formålet er tillige at skabe forbindelseslinjer, hvor det synes relevant, f.eks. til byens historisk interessante midtbykirker, til de egnede kulturtilbud, der findes i byen.

For eleverne er det vigtigt at opleve, at der er en sammenhæng mellem faget kristendomskundskab og den kultur og historie, de selv er en del af. Det er desuden vigtigt, at eleverne får en forståelse for kristen-dommens relevans og betydning for det enkelte menneskes liv og for samfundslivet såvel lokalt som globalt.

Til det formål har projektmedarbejderne fået udarbejdet tværfaglige projekter. Disse undervisningstilbud fremsendes til skolerne via Center For Læring i Aarhus Kommune.

Henriette Klausen
Pædagogisk medarbejder
31 95 11 70

mail:sksaar@km.dk

Mette Maria Kristensen
Teologisk medarbejder
24 46 48 82

mail:sksaar@km.dk

Vedtægter for Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Skole-Kirke-Samarbejdet (SKS) blev grundlagt i 1997 som et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Skoleforvaltning, svarende til den nuværende Børn & Unge forvaltning, og menighedsrådene i Aarhus Kommune. Samarbejdsrelationen ændres med disse vedtægter til at være et fagligt samarbejde mellem Aarhus Kommune og de fire provstier i Aarhus: Aarhus Domprovsti, Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Vestre Provsti. De fire provstier indgår fortsat i et økonomisk samarbejde som grundlag for Skole-Kirke-Samarbejdet. Samarbejdet er baseret på Lov om Menighedsråd nr. 584 af 31.05.2010 § 43b.


Samarbejdet har til hensigt:
• at være et dialogforum
• at være et praktisk pædagogisk, didaktisk og metodisk samarbejde
• at være et center for viden om medborgerskab, kultur og religion
• at støtte det lokale samarbejde mellem skole og sogn


Der udarbejdes indenfor Folkeskolelovens rammer undervisningsprojekter og -materialer for alle folkeskolens klassetrin, der afholdes kurser for lærere, pædagoger, præster, sognemedhjælpere og andre relevante personer tilknyttet skoler, kirker og trossamfund.

Hjemsted
§ 1. Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus kommune har hjemsted på adressen www.skole-kirke-aarhus.dk, Skole-Kirke-Samarbejdet har kontor på Sankt Markus Kirkeplads 1, 8000 Århus C (tilføjelse: Kontoret er flyttet til Kannikegade 12,2, 8000 Aarhus C.

Formål
§ 2. Formålet med SKS er i et samarbejde mellem folkeskole, folkekirke og trossamfund i Aarhus kommune at medvirke til oplysning og viden om menneskets grundvilkår samt skabe dialog om religionernes fællestræk og betydning for menneskers liv i dag, også set i et historisk perspektiv. Samarbejdet mellem skole og kirke skal til enhver tid være i overensstemmelse med gældende lov om folkeskolen.

Medlemskab

§ 3. Folkekirken, trossamfund, folkeskoler og Børn & Unge i Aarhus kommune udgør SKS’ aktører.
Folkeskoler og -kirker (sogne) er fødte medlemmer af samarbejdet.

Økonomi

§ 4. Provstiudvalgenes budgetudvalg tildeler et årligt tilskud til SKS via fire søjlesogne: Ravnsbjerg, Vor Frue, Vejlby og Brabrand.
Stk. 2 Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder et budgetforslag, der forelægges repræsentantskabet til godkendelse.
Stk. 4. Årsregnskabet, der skal udarbejdes og underskrives af bestyrelsen, revideres af provstirevisor.
Stk. 5. Det reviderede regnskab forelægges repræsentantskabet til godkendelse. Herefter sendes det til orientering til provstiernes budgetudvalg.

§ 5. Ved samarbejdets opløsning (jf. § 19) tilfalder en eventuel formue provstiernes budgetudvalg, der anvender formuen ved fastsættelse af menighedsrådenes
årlige drifts- og anlægsrammer.

Organisation og repræsentantskab

§ 6. Et repræsentantskab udgør samarbejdets øverste myndighed.
Repræsentantskabet består af en repræsentant for de folkeskoler og sogne, som i en byråds-valgperiode har tilmeldt sig som aktive i samarbejdet (se bilag).
Skolernes repræsentant kan vælges blandt skoleledelsen, skolebestyrelsesmedlemmer eller skolens medarbejdere. Valgforsamling er skolebestyresen. Sognenes repræsentanter kan vælges blandt menighedsrådsmedlemmer, præster eller kirkens medarbejdere. Valgforsamling er menighedsrådene.
Hver repræsentant har én stemme. Privatskoler og trossamfund kan deltage i samarbejdet og indgå i repræsentantskabet uden stemmeret.

§ 7. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes årligt primo oktober, første gang i 2013. På det første ordinære repræsentantskabsmøde i en valgperiode vælges en bestyrelse på 11 personer jf. § 15.

§ 8. Bestyrelsen indkalder til repræsentantskabsmøde senest seks uger før afholdelsen. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være bestyrelsens formand i hænde senest tre uger før mødet. Senest to uger før repræsentantskabsmødet udsender formanden endelig dagsorden bilagt indkomne forslag, budgetforslag
og revideret regnskab. Dagsordenen for repræsentantskabsmødet skal som minimum indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Medarbejdernes årsrapport
4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
5. Vedtagelse af budget
6. Indkomne forslag
7. Valg til bestyrelse (hvert fjerde år)
8. Eventuelt

§ 9. Repræsentantskabet træffer beslutning om det reviderede regnskab og vedtager budget for det følgende kalenderår.

§ 10 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, når bestyrelsen, revisor eller mindst 2/3 af repræsentantskabet begærer det.

§ 11 Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst 1/3 af repræsentanterne til stede. Repræsentantskabet træffer beslutning ved simpelt flertal. Er dette ikke tilfældet, indkaldes til et ekstra- ordinært repræsentantskabsmøde, hvor beslutning træffes ved simpelt flertal.

§ 12. Ved beslutning om vedtægtsændringer og SKS’ opløsning kræves, at mindst halvdelen af repræsentantskabet er til stede. Er dette ikke tilfældet,
indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor beslutning træffes ved simpelt flertal.

§ 13. Der føres protokol over repræsentantskabets beslutninger.

§ 14. Repræsentantskabet fastsætter visioner og principper for SKS.

Bestyrelsens sammensætning og kompetence
§ 15 Bestyrelsen består af 11 personer. I hvert af de 4 provstier vælges eller udpeges et medlem fra skolerne og et medlem fra sognene. Der vælges én af de fire provster. Børn og Unge forvaltningen udpeger to repræsentanter for Børn & Unge, som indgår i Paritetisk Udvalg jf.§ 16 stk. 7.
Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Kasserer kan vælges eksternt. Formanden er tillige formand for repræsentantskabet.
Stk.3. Bestyrelsen er SKS’ ledelse. Bestyrelsen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening, således at både skole og kirke derved er repræsenteret.

§ 16 Bestyrelsen funktionsperiode er sammenfaldende med repræsentantskabets.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter medarbejdere efter indstilling fra det Paritetiske Udvalg (jf. stk. 7), der ved alle ansættelser er ansættelsesudvalg. Som faste medarbejdere ansættes læreruddannede og præster eller medarbejdere med ækvivalerende uddannelser og kompetencer.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ansætte kontor- og/eller studentermedhjælp.
Stk.4. Bestyrelsen udfærdiger arbejdsbeskrivelser, ansættelsesbreve m.v. Formanden afholder medarbejderudviklingssamtaler og har ansvar for at leve op til alle gældende arbejdsmiljøregler på området, herunder udfærdigelse af APV.
Stk. 5. Bestyrelsen skal sikre, at samarbejdets formål opfyldes via f.eks. udarbejdelse af projekter, undervisningsmateriale og årsplaner.
Stk.6. Bestyrelsen skal sikre et bredt udbud af projekter til alle folkeskoler og undervisningsinstitutioner under Børn & Unge.
Stk. 7. Bestyrelsen udpeger af sin midte to medlemmer til et Paritetisk Udvalg, hvortil Aarhus kommune ved Børn & Unge tilsvarende udpeger to repræsentanter. En af Aarhus kommunes repræsentanter er født formand for paritetisk udvalg.

§ 17. Paritetisk Udvalg har det pædagogiske og faglige tilsyn med SKS’ projekter. Der afholdes regelmæssige møder med medarbejderne herom. Paritetisk Udvalg er SKS’ forbindelsesled til Børn & Unge.

Tvister

§ 18. Enhver tvist om denne vedtægts forståelse, fortolkning eller udfyldning eller om forholdet mellem SKS og et medlem eller medlemmerne indbyrdes afgøres endeligt af Kirkeministeriet.

§ 19. Beslutning om SKS’ opløsning træffes efter bestemmelsen i § 12. Vilkårene for opløsning godkendes af Kirkeministeriet.
Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 23. februar 2012

Bestyrelse

Valgte medlemmer

SKOLE:
Michael Hjardegaard Andresen
lærer på Gammelgårdskolen (Vestre)
Mail: hugin9@gmail.com

Thomas Rørby Petersen
lærer på Lisbjergskolen (Nordre)
Mail: maanenindeni@gmail.com

Vivi Konggaard
Viceskoleleder Vorrevangskolen (Nordre)
Mail: vivi@aarhus.dk

Tea Busch 
lærer Frederiksbjerg Skole(Dom)
Mail: teaab@mailme.dk

Suppleant : Anne Trolle
lærer Skødstrup Skole (Nordre)
mail anne_trolle@hotmail.com

Medlemmer af bestyrelsen udpeget af Aarhus Kommune
Hans Sloth Kristoffersen
Formand for paritetisk udvalg og repræsentant for Børn & Unge
mail: hskr@aarhus.dk

Ole Skov
Skoleleder på Hasle Skole
mail: osk@aarhus.dk

Kirke

Rie Vestergaard
Menighedsrådsmedlem Risskov kirke (Nordre)
Mail: rievester@gmail.com

Knud N. Mathiasen
Menighedsrådsmedlem Borum Kirke(Vestre)
Mail: kmih@mydsl.dk

Jacob Holm
sognepræst Fredenskirken(Søndre)
Mail: jaho@km.dk

Bent Arendt
sognepræst Skt. Johannes Kirke (Domprovstiet)
Mail: brar@km.dk

Suppleant: Anne Ehlers
sognepræst Langenæskirken (Domprovstiet)
Mail: AEH@KM.DK

Kasserer
Karsten Madsen
Ikke medlem af bestyrelsen
mail: karstenmadsen51@gmail.com

Provsternes repræsentant
Esben Thusgård
mail: etk@km.dk